Category Archives: Slutspil

Rook endgames from the trenches

trenchesTårnslutspil er noget af det vigtigste i skak når det kommer til nødvendig slutspilsteknik. Det skyldes, at 8-10% af alle skakpartier ender i tårnslutspil.

For nogle er det naturligvis færre af deres partier som ender her, for andre er det flere. Ikke desto mindre, så er tårnslutspil et godt sted at begynde, hvis man vil til at studere slutspil (naturligvis sammen med bondeslutspil, som er tårnslutspillets onde fætter!)

Jeg vil uden at blinke sige, at jeg i de senere år har “fået” flere point i tårnslutspil end jeg har “givet”, i betydningen, at jeg har fået nogle ekstra halve, enten ved at holde tabte tårnslutspil remis, eller ved at vinde tårnslutspil, som ved bedste spil var remis. Det betyder naturligvis ikke, at jeg har spillet fejlfrit, men der er langt imellem at jeg rent faktisk taber et tårnslutspil. I 2015 har jeg indtil videre spillet 31 turneringspartier, hvoraf de 5 er endt i et rent tårnslutspil, dvs. 16% af partierne. To er vundet, tre er blevet remis. Jeg har stået til tab i mindst ét af dem, og et par stykker har været lidt kritiske. De 3½/5 er ca. 1 point over min forventede score. Hvis jeg udvider datasættet til slutspil med tårn + løber, så kan der lægges 3/3 oveni! Jeg er klar over, at det empiriske datagrundlag er lidt spinkelt, men tendensen er utvetydig!

Skak er et færdighedsspil, hvor man kan træne stort set alle de nødvendige færdigheder, herunder også sin slutspilsteknik. Turneringsskak  er dog også et praktisk spil, hvor andre faktorer end de rent objektive spiller ind, som f.eks. tidsnød, psykologi, træthed, turneringssituation, mv., men et fundament af god teknik er en god ballast i den indre kamp mod disse “irrationelle” faktorer!

Jeg vil gennemgå et på ingen måde fejlfrit tårnslutspil jeg vandt for nylig, og både beskrive de tanker jeg havde under partiet, og de erfaringer jeg har gjort i efteranalyserne.

Først skal vi dog lige se én af de klassiske stillinger, som alle skakspillere bør kende – Lucena-stillingen:

lucena
Hvid trækker og vinder ved hjælp af en manøvre, der populært kaldes “at bygge bro”. Alle russiske, såvel som danske skoledrenge ved naturligvis hvordan hvid vinder, så den stilling vender vi tilbage til.

 

Mogens Moe – Thomas Schou-Moldt, Kemp & Lauritzen EMT, Fredricia, 2015

(Analysen med kommentarer kan gennemspilles i playeren i bunden af indlægget, men selv kan jeg godt lide en masse diagrammer, og bræt & brikker til at spille partier igennem med… old-school style!)

tsmmoe1Tidskontrollen er nået, og efter et spændende parti har jeg fået konverteret til et vundet tårnslutspil. Selv vundne tårnslutspil kan dog være svære at føre til gevinst, især med begrænset tid på uret, og ikke mindst i sidste runde efter en lang skak-weekend! Partiet fortsatte:

41.Te3+ Kf6 42.Tb3

I tårnslutspil er aktivitet helt afgørende, og det hvide tårn er bundet til forsvaret af a-bonden fra 3. række. Det sorte tårn er dog også bundet til 5. række, da hvid ellers med fordel kan spille h5. Jeg brugte en del tid her på at finde en konkret gevinstplan. Det er oplagt at skubbe a-bonden frem, og dermed begrænse det hvide tårns bevægelsesfrihed. Den sorte h-bonde skal ligeledes skubbes frem til h5, både for at frigive det sorte tårn, og for evt at give plads til den sorte konge på f5.

42…Ta5 43.Td3 h5+ 44.Kf3 Ke6

tsmmoe2

Efter lidt mere betænkningstid besluttede jeg mig for, at den rigtige (og eneste) gevinstplan måtte være, at skubbe d-bonden frem understøttet af kongen.

45.Ke4 Ta4+ 46.Kf3 d5 47.Ke3

47.Te3+ havde jeg planlagt, at gå rundt med kongen, da jeg havde regnet mig frem til, at det var alt for langsomt hvis hvid begyndte at gå efter g-bonden. Denne beregning glemte jeg dog fuldstændig bare 5 træk senere 47…Kd6 48.Te5 Txa3+ 49.Kg2 a5 50.Tg5 d4 51.Txg6+ Kd5 52.f5 Ke4 53.f6 Tf3 og sort har stoppet f-bonden.

47…Tc4 48.Kf3 a5 49.Ke3 a4 50.Kf3

tsmmoe3

Indtil videre er alt forløbet som planlagt, men det har kostet tid på uret, og presset begynder at stige.

50…Tc1 51.Te3+ Kd6 52.Te5 Tc3+

52…Tf1+! Er det mest præcise. Den hvide konge tvinges til g-linien, og dermed længere væk fra sorts bønder på dronningefløjen 53.Kg3 Ta1 54.Kf3 Txa3+ 55.Ke2 Ta1 Og med to fribønder vinder sort nemt

53.Ke2

tsmmoe4

53…Tc7?

Et totalt paniktræk i tidnøden, som smider gevinsten væk – ja, det er vel nok nærmest det dårligste træk i stillingen, måske lige bortset fra at sætte tårnet i slag. Med meget få minutter på uret havde jeg helt glemt, at jeg fem træk forinden allerede havde regnet på, at hvid aldrig ville kunne nå at tage g-bonden og føre sin f-bonde til forvandling. Derfor besluttede jeg mig af uransagelige årsager for, at jeg var nødt til at dække min g-bonde med tårnet. 53…Txa3! Vinder uden videre 54.Tg5 d4 55.Txg6+ Kd5 Sort kan bare give g-bonden, da f-bonden kan stoppes, og d-bonden herefter går lige i mål 56.f5 Ke4! 57.f6 d3+ 58.Ke1 Ta1+ 59.Kd2 Ta2+ 60.Kd1 Tf2 og f-bonden er stoppet.

54.Tg5 Te7+

Fortsætter den dårlige plan

55.Kd3 Te6

tsmmoe5I løbet af få træk har jeg forvandlet mit aktive tårn til et passivt tårn, hvilket jo som bekendt er en dødssynd i tårnslutspil! Ovenikøbet har hvid et smart træk, som udligner helt

56.f5!

Det så jeg ikke, da jeg påbegyndte min (forkerte) plan startende med Tc7

56…gxf5 57.Txf5 Tg6 58.Txh5 Kc5

tsmmoe6

Nu er stillingen både materiel lige, og remis. Der skal dog stadig spilles nøjagtigt, og præcisionen i svære tårnslutspil bliver ikke større af, at der kun få minutter på uret.

59.Th8 Tg3+ 60.Kc2 Txa3 61.Ta8 Kc4

tsmmoe7

62.h5?

Hvid gengælder sorts gave, og stillingen er nu tabt igen. Efter 62.Tc8+ kan sort ikke komme videre 62… Kd4 63.Ta8 Ta2+ 64.Kb1 Ta3 65.Kb2 Tb3+ 66.Kc2 Ta3 (66…Tb4 67.h5=) 67.Kb2=

62…Ta2+ 63.Kb1 Th2!

tsmmoe8

Nu står det sorte tårn optimalt, og hvid er nødt til passivt at forsvare sin sidste bonde. Samtidig står den hvide konge på 1. række, hvilket altid indbærer en risiko for mattrusler i tårnslutspil. Tilsyneladende kan a-bonden tages med skak, men det er en forgiftet bonde og i tidsnøden går hvid lige i fælden…

64.Txa4+??

Taber direkte. Stillingen er dog vundet for sort, men det var ikke usandsynligt, at partiet ville være endt remis pga. de få minutter begge spillere havde tilbage (der blev spillet uden tillægstid)

64…Kb3 Med dobbelttruslen Th1# eller Kxa4. Hvid opgav. 0-1

Jo, tårnslutspil ER svære!

Men hvad har det egentlig at gøre med Lucena-stillingen? Den skarpe læser vil have bemærket, at hvis man i stillingen efter sorts 63. træk fjerner den hvide h-bonde og den sorte a-bonde, så har vi pludselig noget som ligner tegningen til Lucena – og det er den vej som partiet sandsynligvis var gået, såfremt det ikke var blevet afgjort ved sudden death, da hvid i træk 64 slog bonden på a4. De ekstra bønder på brætter tilføjer dog et par subtile pointer, der gør at analysen af denne stilling er ret interessant. Den kommer derfor her:

 

Mogens Moe – Thomas Schou-Moldt, analyse af stilingen efter 63…Th2

 

tsmmoe8

64.Th8 Kd3 65.h6 d4

Det ændrer ikke noget, at hvid indskyder en skak på c8

tsmmoe9

I denne stilling har jeg analyseret tre forskellige varianter:

A. 66.Ta8

B. 66.h7

C. 66.Th7!

 

A.

66.Ta8 Txh6 67.Txa4

tsmmoe10

Er en standard Lucena stilling, som vinder enkelt, hvis man kender metoden.

67…Th1+ 68.Kb2 Ke3 69.Ta6 d3 70.Te6+ Kd2 71.Td6

tsmmoe11

 

Sort har kontrol over forvandlingsfeltet, og vinder ved at lave den såkaldte “brobygger” manøvre

71…Th8 72.Kb3 Tb8+ 73.Ka2 Kc2 74.Tc6+ Kd1 75.Td6 d2 76.Td7

tsmmoe12

Den hvide konge er afskåret, og hvid har ikke kunne forhindre sort i at manøvrere sin bonde til d2 og kongen til d1

76… Tb5!

Nøgletrækket i Lucena

77.Td8 Kc2 78.Tc8+ Kd3 79.Td8+ Kc3

tsmmoe13
Og nu er sort klar til at “bygge bro”

80.Td7

80.Ka3 strander på  80…Tb1 og på 80.Tc8+ kommer 80…Kd4! 81.Td8+ Td5

80…Tb4! 81.Ka3 Td4

tsmmoe14

Broen er bygget og bonden går i forvandling

 

B.

66.h7

Kan hvid også forsøge. Nu er den sorte konge nødt til at blive bag ved d-bonden pga. tårnskakken og efterfølgende forvandling af den hvide h-bonde.

tsmmoe15

 

66…a3 67.Ka1

67.Ta8 Txh7 68.Txa3+ Ke2 med Lucena stillingen

67…a2 68.Tb8 Txh7 69.Kxa2 Kd2

tsmmoe16

Og vi er fremme ved Lucena igen

C.

66.Th7!

Er et lidt mere tricky forsvar, hvor sort skal spille præcist.

tsmmoe17

66…a3!

Men ikke 66…Kd2? 67.Td7 d3 68.h7 Ke2 69.Te7+ Kd1 70.Td7 d2

Og da det sorte tårn nu er bundet til at holde øje med den hvide h-bonde er det ikke muligt at udføre Lucena manøvren, og stillingen er derfor remis!

67.Ka1 a2!

tsmmoe18

Hvid kan nu kun flytte med sit tårn. Hvis han spiller Ta7 og tager bonden med tårnet, så slår sort på bonden på h6, og vi har igen Lucena stillingen

68.Th8 Kd2 69.h7 d3 70.Kxa2

Hvid er nu tvunget til at slå bonden med kongen 70.Kb2 Kd1+ 71.Ka1 d2 72.Kxa2 er bare trækomstilling

tsmmoe19

70…Kd1+ 71.Kb3 d2 72.Kb2 Th6 73.Kb3

 

tsmmoe20

Den hvide konge kan ikke krydse c-linien, da sort så vinder med Kc1. Det hvide tårn kan heller ikke flytte, da h-bonden så falder, og sort har opnået Lucena stillingen.

73…Tb6+ 74.Kc3 Tc6+ 75.Kb2

tsmmoe21

 

75…Tc7!

Nøgletrækket. Sort holder øje med h-bonden samtidig med , at han støtter sin egen d-bonde til forvandling.

76.Kb1 Te7

Truer med Ke1, så hvid må opgive h-bonden

77.Td8 Txh7

tsmmoe22

Og vi har den nu kendte stilling, hvor sort “bygger bro”.

 

Noget om heste og Capablanca

AbsalonJeg har altid haft det svært når nogle kaldte springeren for en “hest”. Jeg tænker, at det måske er demografisk bestemt, altså at der er flere jyske skakspillere, som bruger ordet “hest” om springeren? Det er ihvertfald en oplagt forklaring for en ærke-københavner…

En hest er selvfølgelig et prægtigt dyr, men alligevel har jeg altid syntes, at der var mere pondus over ordet “springer”, og ikke mindst over den engelske betegnelse “knight”: En ridder, sådan, det hører sig til i et kongeligt spil!

Derfor må et billede af Københavns grundlægger Absalon til hest være på sin plads, som indledning til dette indlæg om slutspil med springer og løber. Løberen, der ligeledes på engelsk har et noget mere svulstigt navn: “bishop”. Ak ja, anvendelsen af det danske sprog kan nogle gange synes så fattigt!

Der findes en masse studier og opgaver om slutspil med springer (nej, jeg komme ikke til at bruge ordet hest mere!) mod løber, om hvornår den ene er den anden overlegen. Tag f.eks. denne stilling:

sl

Hvid trækker og vinder

Det er et klassisk eksempel på, at en springer (sammen med kongen)  under rette omstændigheder kan dominere en løber over hele brættet.

Efter trækkene 1.♘f7, ♗a1 2.♔b1 ses pointen, at ligemeget hvor den sorte løber flygter hen, så kan hvid vinde den i et par træk, startende med en skak på d6. Den slags tekniske studier er naturligvis ganske interessante, og det kan give en forståelse af brikkernes indbyrdes dynamik. Jeg kan selv godt lige at studere den slags, men det skal helst være praktisk anvendeligt – jeg bliver f.eks. aldrig den store skakproblemløser!

(Sidespring: Jeg er netop begyndt at arbejde med Silas Lunds nyeste bog, “The Secret Life of Bad Bishops”, som jeg købte i Svendborg under DM. Når jeg er færdig med den, så vil jeg ikke afvise, at jeg skriver et indlæg her på bloggen i form af en anmeldelse eller lignende…)

Hvor er det så lige, at Capablanca kommer ind i billedet? Jo, jeg kom nemlig til at tænke på, at jeg fornylig havde kørt en DVD igennem, der handlede om springer mod løber, og at jeg havde gjort en del notater, og var påbegyndt et blogindlæg! Det drejer sig om en lille 60 minutters Chessbase DVD af GM Mikhalchishin, “Bishop against Knight”, som jeg fandt meget inspirerende, fordi den netop ikke handlede om slutspilsstudier, men om midtspil, og sågar åbninger, og om hvordan det indbyrdes forhold mellem springer og løber kan påvirkes af bl.a. bondestrukturer og hvilke yderligere brikker der er tilbage. Altså beslutninger, som kan have stor betydning for de slutspil der opstår. Og på denne DVD talte Mikhalchishin om “Capablancas regel”, som jeg ikke havde megen erindring om fra min tilsyneladende ringe skakopdragelse!

Sort er i trækket, hvad er planen?

 

sl02

Zaichik – Mikhalchishin, URS-chT, Riga 1975

Hvis man starter med en helt overordnet stillingsevaluering: Hvid har en bedre struktur, en mere centraliseret konge, et tårn i d-linien og springeren har udsigt til et godt felt på c4. Den sorte løber har naturligvis en længere rækkevidde end den hvide springer, men den har ikke mange mål. Lad os konkludere, at hvid umiddelbart har de bedste udsigter, men hvor slemt er det
egentlig for sort? Det kommer i høj grad an på hvad han spiller i næste træk!  Her kommer først partifortsættelsen:

Efter partiet kom Petrosian hen til brættet, og spurgte om de vidste hvorfor sort havde tabt? Det var ikke helt klart for nogle af spillerne hvad der egentlig var gået galt, så Petrosian sagde: “Sort tabte, fordi han spillede c5, og dermed brød Capablancas regel om, at når man har en løber, så skal man stille sine egne bønder på den modsatte farve af løberen. Efter c5 er stillingen teoretisk tabt – man bliver straffet for at brydes Capablancas regel!”

Nu er jeg ikke i stand til at vurdere, om stillingen rent faktisk er objektivt tabt efter c5, men hvem er jeg også til at gå imod Petrosian, og ikke mindst Capablanca… Faktum er, at sort har en meget klar forsvarplan, som Mikhalchishin løst skitserer. Den har jeg så forsøgt at analysere på, og det virker ganske nemt at holde stillingen for sort, sålænge man ved man man gør:

Capablancas regel #2 siger iøvrigt, at når modstanderen har en løber, så skal man sætte sine bønder på samme farve, for på den måde at hæmme løberen.

DVD indeholdt desuden nogle gode eksempler på princippet om, at i slutspil med dobbeltbønder  i modstanderens struktur er springeren som regel meget stærkere end løberen. Dette må dog bliver emnet for et andet indlæg.
 

Bondeslutspil på den onde klinge

chess-pawn

At skak er et svært spil er noget de fleste skakspillere kan bliver enige om, men man skulle tro, at jo færre brikker der var tilbage på brættet, desto lettere blev det! Det synes dog ikke altid at være tilfældet, og selv bondeslutspil, hvor spillets mest ydmyge brikker er ladt alene tilbage på kamppladsen, kan være så svære, at selv dygtige spillere træder forkert…

Bondeslutspil er meget konkrete, og det er ikke sjældent, at et enkelt forkert træk kan vende et parti 180 grader, og ændre en gevinststilling til en remisstilling eller endda en tabsstilling.

Naturligvis findes der en masse principper, og ikke mindst specifikke teknikker i konkrete stillinger, som spillerne kan navigere efter, men ligeså snart et bondeslutspil indholder mere end et par bønder, så kan det godt være mere end almindeligt svært, at holde den rette kurs.

Det sidste der sker før indgangen til et bondeslutspil er, at de sidste officerer fjernes fra brættet gennem afbytninger, og det er i denne sidste, kritiske afbytningsfase, at partier kan blive afgjort, men ikke altid på den måde, som  spillerne havde forventet!

I det netop afsluttede DM var der i sidste runde et par gode eksempler på netop sådanne “indgangskiks”, hvor det opståede bondeslutspil nok ikke helt gik, som ihvertfald den ene af spillerne havde forventet. Især partiet Haubro-Kølbæk fra sidste runde i Kandidatklassen var uhyre interessant.

Først skal vi dog lige se et par små appetitvækkere:

Den første er ikke fra DM, men fra det amerikanske mesterskab, der gik igang under DM:

Shankland (2661) – So (2788), US Champ. 2015

pawn1Shankland har forsvaret sig bravt og kæmpet for sin remis, og i diagramstillingen har So lige spillet 91…Sf6. Stillingen er remis, og hvid kan f.eks. spille 92.Sc4, men han holder også remis ved at flytte springeren til b3 eller f1. Hvad der imidertid IKKE holder remis er, at går ind i følgende bondeslutspil, som Shankland af uforklarelige grunde valgte at gøre: 92.g4??, Sxg4 93.Sxe4 Det var så en fiks lille kombination, men resultatet var nok ikke helt hvad hvid havde tænkt sig. 93…fxe4 94.Kxg4, Ke5

pawn2

Og det er klart, at bondeslutspillet er tabt 0-1. Ups!

Så hopper vi til DM, og sidste runde i Landsholdsklassen:

Korley (2403) – Carstensen (2366), DM 2015 

pawn3

Stillingen er meget svær for sort, og sandsynligvis tabt, men ved at gå i bondeslutspil slutter partiet brat for sort: 39…Dc4? 40.Lxe5!, Dxe4 41.fxe4, fxe5

pawn4

Sort havde nok regnet med, at denne stilling var remis, da hvids ekstra bonde nu er en dobbeltbonde. Faktum er dog, at bonden på e2 er uden betydning, og stillingen er tabt selv uden den! Partiet fortsatte: 42.Kf3, Kf7 43.Ke3, Ke6 44.Kd3, Kd6 45.Kc4, Kc6

pawn5

46.h5! Vinder oppositionen på den rigtige måde. Kb4 vinder også, men e3 er remis:

(Analysediagram efter 46.e3?, g6! 47.h5, g5)

pawn6

Sort har oppositionen, og hvid har ingen indbrudsfelter, ½-½

Tilbage til partivarianten: 46…Kd6 47.Kb5 Standard flankering 47…Ke6 48.Kc6, Kf6 49.Kd6

pawn7

Hvid vinder den sorte bonde på e5, og den hvide e-bonde går i forvandling længe inden sort kan nå forvandlingsfeltet med én af sine bønder. Bemærk hvids ekstra bonde på e2, som er uden betydning. 1-0

Så er vi klar til hovedretten, der er partiet Martin Haubro-Jens Kølbæk fra sidste runde i Kandidatklassen. Det var et meget afgørende parti, da Martin Haubro kunne nå minimum en delt førsteplads med en sejr i sidste runde, men op mod første tidskontrol var dén chance forpasset, og Haubro skulle være glad for at få en remis:

Haubro (2308) – Kølbæk (2208), DM 2015 

pawn8

38. De6+? Om det er tidnød eller hvid bare fejlbedømmer bondeslutspillet er uklart, men efter dronningafbytningen er stillingen vundet for sort. Hvid kunne have kæmpet videre og haft gode remischancer med f.eks. 38.f4. 38…Dxe6 39.fxe6

pawn9

Den kritiske stilling. Med to træk tilbage før tidskontrollen skal sort tage en afgørende beslutning. Der er mange varianter, der for overskuelighedens skyld kun kan spilles igennem i PGN-vieweren nederst. Prøv selv at regne på varianterne først – bare for træningens skyld!

Her er et par forslag til kandidattræk:

39…Kf8

39…g6

39…h5

39…d4

God fornøjelse!

Træning betaler sig – part I

I efteråret var Artur Yusopov på besøg i Danmark, hvor han holdt træningsamling for både den danske elite, og for andre interesserede – såkaldte “ambitiøse amatører”. Det er jo iøvrigt et meget sjovt begreb, “ambitiøse amatører”, opfundet af den nu snart forhenværende landstræner Jacob Aagaard. I min verden dækker det over de skakspillere, som har et reelt ønske om at blive bedre, og derfor tager konsekvensen af det: de træner simpelthen! Uden træning, ingen fremgang. Så enkelt er det faktisk…

Anyway, udover at være et overflødelighedshorn af skakfaglig viden (prøv f.eks. at spørge landsholdsspillerne, der efter en hel dags træningssamling hos Lars Schandorff forud for EM, mødte op fredag aften, og blev præsenteret for 4 timers gennemgang af tårnslutspil med f + h bønder!), så er Yusopov også en guldgrube af sjove anekdoter og gode historier. Han fortalte bl.a., at han var blevet ringet op af en mand, der havde købt alle hans bøger, men ikke kunne forstå at han ikke var blevet bedre til at spille skak. Det ville han så godt klage over! Yusopov spurgte ham så, om han efter at have købt bøgerne også var begyndt at læse i dem. Så blev der helt stille i telefonen…

Yusopovs bøger er super gode, meget anbefalelsesværdige, og kan købes både hos Dansk Skaksalg og direkte hos Quality Chess.

En anden bog der er rigtig god er Axels Smiths “Pump Up Your Rating”, der netop har vundet titlen som året bog  2013 hos Chess Cafe. Titlen er lidt corny, men indholdet er der bestemt intet i vejen med. I bogen lister Axel bl.a. 100 slutspil fordelt på fire niveauer, som man bør kunne, afhængig af hvor ambitiøs man er. Jeg er nu blevet involveret i en studiegruppe, hvor ambitionen er at komme i bund med samtlige 100 slutspil inden for 12 måneder – man skal jo sætte sig nogle træningsmål!

Jeg er gået igang, og i sidste uge kiggede jeg blandt andet på slutspillene tårn mod springer. Enhver russisk skoledreng ved naturligvis, at man nemt holder remis med en springer mod et tårn:

rook_vs_kni_01

Hvis springeren ikke er i hjørnet, så holder sort remis ved at holde springeren tæt på kongen. 78… Sg2 79. Ta8 Kf1 80. Ta2 Se1 En pointe er, at springeren dækker feltet over for kongen 81. Kf4 Sg2+ 82. Ke4 Se1 83. Ke3 Sg2+ (83… Kg1?? 84. Ta1 Kf1 85. Tb1 1-0) 84. Ke4 Se1 1/2-1/2

Så langt så godt, men der er naturligvis en masse finesser som man også skal kende, f.eks. med springeren i hjørnet:

[White “Rook vs knight”] [Black “Knight on h8”] [Result “1-0”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “6kn/R7/7K/8/8/8/8/8 b – – 0 1”] {Med springeren på h8 er det tabt, da hvid kan tvinge springeren væk fra kongen, og efterfølgende fange den} 1… Nf7+ 2. Kg6 Ne5+ (2… Nh8+ 3. Kf6 $18) 3. Kf5 Nc6 (3… Nf7 4. Rd7 Kf8 5. Kf6 $18) 4. Rc7 $1 {Springeren tvinges endnu længere væk} Nb4 (4… Nd4+ 5. Ke5 Nf3+ 6. Kf6 $1 {Angreb på springeren kombineres med matstrusler mod den sorte konge} Nd4 7. Rg7+ Kh8 ( 7… Kf8 8. Rd7 Nc6 9. Rd6 $18) 8. Rd7 Nf3 9. Rd3 Ne1 10. Re3 Nc2 11. Rc3 Nd4 12. Kg6 {og mat i 2}) 5. Ke4 {Sammen med tårnet afskærer den hvide konge springerens tilbagetog} Na6 (5… Kf8 6. Rc4 Na6 7. Rc6 Nb4 8. Rb6 Na2 9. Kd3 Nc1+ 10. Kd2 Na2 11. Kc2 {Hvid vinder springeren i næste træk}) 6. Rc6 Nb4 7. Rb6 Nc2 8. Rb2 Ne1 9. Re2 1-0

En anden stilling der skal studeres er med springeren på b7:

[White “Rook vs knight”] [Black “Knight on b7”] [Result “1-0”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “8/kn6/8/1K6/8/8/8/7R w – – 0 1”]{Med springeren på b7 vinder hvid, ved at isolere springeren fra den sorte konge, samtidig med han ikke tillader at springeren når den optimale position ved siden af kongen på baglinien. Teknikken er, at inddæmme springeren i kombination med mattrusler} 1. Rd1 {Den mest forcerede variant} Kb8 2. Ka6 $1 { Kc6 vinder også, men tager 10 træk længere!} Nc5+ (2… Kc7 {Taber springeren med det samme} 3. Rc1+ Kb8 4. Rb1) 3. Kb6 Na4+ (3… Ne6 4. Rd6) 4. Kc6 $1 {Bemærk den tematiske indkapsling som både konge og tårn benytter, ved at stå to felter skråt fra springeren} Nc3 5. Re1 $1 {Alle springerens felter er dækket direkte, bortset fra a4, som er dækket indirekte} Ka7 (5… Na2 6. Rb1+ Kc8 7. Kd6 Nc3 8. Rc1) (5… Na4 6. Re3 {Og springeren går tabt}) 6. Re3 $1 {Tvinger springeren til d1} Nd1 (6… Nb1 7. Rd3 Ka6 (7… Ka8 8. Kb6 {og mat i næste træk}) 8. Rb3 $18) 7. Ra3+ Kb8 8. Rb3+ Ka7 (8… Kc8 9. Rd3 Nb2 (9… Nf2 10. Rf3) 10. Rd4 $1 {og sort er i trækvang, og mister springeren}) 9. Rb7+ $1 Ka6 (9… Ka8 10. Rd7 Ne3 11. Rd3 Nf5 12. Kc7 Ka7 13. Ra3#) 10. Rb1 {Og springeren falder} 1-0

Og lige pludselig blev disse studier højaktuelle, da jeg endte i et slutspil tårn mod springer i weekendens holdkamp mod Frederiksberg:

[Event “Divisionsturneringen 2013-14”] [Date “2014.02.16”] [Round “6”] [White “Schou-Moldt, Thomas”] [Black “Holstein, Erik”] [Result “1-0”] [ECO “C08”] [WhiteElo “2221”] [BlackElo “2110”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “8/5k2/5p1n/6p1/3KR1P1/8/8/8 w – – 0 85”]{Ingen tivl om at denne stilling er remis, og iøvrigt har været det længe.
Slutspillet med tårn mod løber, og 3 sorte mod 2 hvid bønder på
kongefløjen begyndte i træk 54! Alligevel så besluttede jeg mig for at
afprøve alle muligheder, velvidende at jeg jo havde studierne af disse
slutspil i frisk erindring, og jeg villle helt sikkert vide hvis min
modstander begyndte at ryste på hænderne. Og det var netop hvad der skete,
naturligvis godt hjulpet af den “evige tidsnød”, men i sådan en situation er
konkret viden endnu vigtigere! Partiet fortsatte:} 85. Ke3 Kf8 {f5 er
selvfølgelig remis, men igen, jeg havde spillet stillingen helt ud} 86. Kf3
Kf7 87. Ra4 Kf8 $6 {Der er ingen grund til at give hvid bare en lille flig at
spille på, fx en konge på 8. række.} (87… Kg6 {virker som det mest
naturlige}) 88. Ra7 {Søger at udnytte den lille sprække i forsvaret} Kg8 {Nu
begynder det at blive farligt. I springer mod tårn, så er hjørnet ikke et
sted som man ønsker at stille sin konge, så hvorfor søge dén vej. Det
havde jeg i frisk erindring, mens min modstander i den gensidige
tillægstids-tidsnød tilsyneladende ikke var ligeså årvågen. f5 havde
været den mest enkle vej til remis} 89. Ke4 Kh8 $2 {Manglende
farefornemmelse? Stillingen er stadig remis, men nu kun med det yderste af
neglene, og i praktisk spil er det næste umuligt at finde remis’en ved
brættet i tidsnød} 90. Kd5 $1 {Bedste mulighed} Nxg4 $4 {Og sort knækker
med det samme. Han var dog allerede i store problemer, og skulle finde mange
“only moves” for at holde remis her!} (90… Kg8 $1 91. Ke6 Kf8 $1 {Kongen
skal væk fra hjørnet} 92. Kxf6 Nxg4+ 93. Kxg5 Ne3 $1 {Eneste træk der
holder remis} 94. Kf6 Nd5+ 95. Ke6 Nf4+ 96. Kf6 Nd5+ 97. Ke5 Ne7 98. Kf6 Nd5+
99. Ke5 Ne7 100. Ra8+ Kf7 $11) (90… f5 {Taber også} 91. Ke5 fxg4 92. Kf6 g3
93. Kg6 g2 94. Kxh6 Kg8 95. Ra1 $18) 91. Ke6 Nh6 {Taber hurtigt. Sort kunne
have gjort det en del mere svært for hvid ved at spille Kg8:} (91… Kg8 92.
Ra4 $1 Ne5 93. Kxf6 Nd7+ 94. Ke7 $1 Ne5 95. Ke6 {Og nu har vi en situation
hvor springeren aldrig mere kommer i sikker havn} Nf3 96. Ra7 $1 {Den sorte
konge skal holdes på 8. række} g4 97. Kf6 Nh2 98. Rg7+ Kh8 99. Rg5 Nf3 100.
Rxg4 {Og springeren falder}) 92. Kxf6 g4 93. Kg6 Ng8 {Sort vælger den smukke
død} 94. Rh7# 1-0

Her er et link til hele partiet TSM – Holstein, som iøvrigt var et ganske interessant parti

Det er altid en fornøjelse når man møder sine træningsstudier i praksis, og når det ovenikøbet medfører at der kommer ekstra point ind på kontoen, så giver det kun ekstra motivation næste gang man sidder og kigger på et eller andet “halvkedeligt” slutspil: Man ved aldrig hvornår man får brug for det!

Københavnsmester i bondeslutspil!

Skønheden ligger i detaljen er der nogle der siger, og for skakspillere er det ihvertfald rigtigt, at detaljer ofte kan afgøre forskellen på liv eller død på brættet. Efter min mening, så er én af de  mange gode ting ved slutspil, at principperne står lysende klart, og selv de mest simple stillinger med meget få brikker kan indeholde detaljer af høj instruktiv karakter, som kan bruges i praksis!

Prøv f.eks. engang at se på nedenstående to principielle “grundstillinger” i bondeslutspil 2-mod-1. Den eneste forskel er den hvide konges placering, og denne lille forskel betyder alt for evalueringen af stillingen:

2mod1 

I den ene stilling er det ligegyldigt for evalueringen hvem der er i trækket, i den anden stilling er det ikke.

Jeg kom til at tænke på dette meget instruktive slutspil, som i bund og grund er et studie i opposition og tempo, da jeg så afslutningen af et parti i sidste runde af den nyligt afsluttede CXU Nytår, som Skakforeningen ØBRO traditionelt afholder hvert år mellem jul og nytår. I år gjaldt turneringen tillige som det officielle Københavnsmesterskab, og en lidt overraskende, men iøvrigt helt fortjent Købehavnsmester 2013, blev Jacob Abildlund Brorsen fra BMS.

I sidste runde spillede han mod Brian J. Jørgensen fra Næstved, og afslutningen af partiet så således ud:

[Event “2013”] [Date “2013.12.30”] [White “Jørgensen, Brian J.”] [Black “Brorsen, Jacob Abildlund”] [Result “1/2-1/2”] [ECO “D85”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “6k1/7p/8/2R5/r1pK4/6PP/8/8 b – – 0 43”] [PlyCount “42”]43… Kf7 44. Rxc4 Rxc4+ $1 {Tårnslutspillet er selvfølgelig remis, men med de hvide bønder på g3 og h3 og den sorte konge så langt fremme, så er bondeslutspillet også remis. Det er dog noget som man skal være helt sikker på før man går ind i, men sort er en ung mand med teknikken i orden!} 45. Kxc4 Ke6 {I denne stilling vil sort også holde remis selvom de hvide bønder står optimalt på h2 og g2, da stillingen vil kunne nås via grundstillingen hvor den hvide konge står på h1 og den sorte på h8 (se analyse af denne stilling)} 46. Kd4 Kf6 47. Ke4 Ke6 48. Kf4 Kf6 49. g4 ({Eller:} 49. Kg4 Kg6 50. Kh4 Kh6 51. Kg4 Kg6 52. h4 Kh6 53. Kf5 Kg7 $1 (53… Kh5 $4 54. Kf6 Kh6 55. Kf7 Kh5 56. Kg7 Kg4 57. Kxh7 Kxg3 58. h5 Kg4 59. h6 $18)) 49… Kg7 {Nå vi kigger på grundstillingerne (bønderne på deres udgangsposition, og kongerne bag bønderne), så vil det stå klart hvorfor denne stilling er remis: Hvid har brug for at kunne vinde et tempo, således at den sorte konge står forkert når der spilles g6!} 50. Kf5 (50. Kg5 Kg8 $1) Kf7 51. Kg5 Kg7 52. h4 Kf7 53. Kh6 Kg8 {Hvid mangler ét tempo i at kunne vinde. Hvis bare én af de hvide bønder havde stået på anden eller tredje række, så var stillingen vundet!} 54. h5 Kh8 55. Kg5 {Hvid forsøger lidt endnu} (55. g5 Kg8 56. g6 hxg6 57. hxg6 Kh8 58. g7+ Kg8 59. Kg6 $11) 55… Kg7 56. Kf5 Kh6 57. Kf4 Kg7 58. g5 Kf8 59. Ke5 Kg7 60. Ke6 Kg8 61. Kf6 Kh8 62. g6 Kg8 63. g7 h6 64. Kg6 1/2-1/2

Da jeg så denne afslutning, så fandt jeg det ret cool , at sort uden at tøve gik ind i bondeslutspillet, og jeg var ret sikker på at det skyldtes, at han rent faktisk vidste det var remis! Dvs. en beslutnnig baseret på ren viden om et basisslutspil. Jeg har ikke efterprøvet denne tese ved at spørge Jacob, men det vil jeg da gøre ved lejlighed :-)

Partiet fik mig til at kigge på nogle analyser af grundstillingerne, som  jeg lavede efter at have læst den fortræffelige og anbefalelsværdige bog “Amateur to IM: Proven Ideas and Training Methods” af Jonathan Hawkins.

De kommer så her:

[White “Bondeslutspil”] [Black “2 mod 1”] [Result “1/2-1/2”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “7k/7p/8/8/8/8/6PP/7K w – – 0 1”]{Denne stilling er remis, da sort ikke kan forhindres i at få fjernopposition. Med den hvide konge på g1 er stillingen vundet} 1. Kg1 Kg7 { Bemærk at sort nu har opnået fjernopposition, og det er ikke muligt for hvid at bryde den} 2. Kf2 Kf6 3. Kf3 (3. Kg3 Kg5 $1) 3… Kf5 {Når den sorte konge når 5. række, og har oppositionen, er stillingen remis. Sort skal dog stadig spille præcist} 4. h3 h6 $8 {Hvis sort flytter sin konge mister han oppositionen og taber, men med bonden på h7 har han lige så mange ventetræk som hvid} 5. g3 h5 $8 6. Ke2 Ke6 $8 { Det er vigtigt at sort fastholder oppositionen} (6… Ke4 $4 {Taber, da sort mister oppositionen} 7. Kf2 Kf5 (7… Ke5 8. Ke3) 8. Kf3 {Og da hvid nu har oppositionen vinder han} Ke5 9. Ke3 Kf5 10. Kd4 Kg5 11. Ke5 Kg6 12. Kf4 Kf6 13. h4 Kg6 14. Ke5 Kh6 15. Kf6 Kh7 16. Kg5 $18) 7. Kd1 Kd5 8. Ke1 Ke5 $1 (8… Ke4 $4 9. Ke2 $18) 9. Kf2 Kf6 10. Kf3 Kf5 {Hvid kan ikke bryde oppositionen og få fremdrift} 1/2-1/2

Man kan selvfølgelig lave nogle flere , og vel næmerst tilbundsgående analyser,  hvor hvid ikke starter med Kg1, og i stedet spiller sine bønder frem. Det gør det dog på ingen måde vanskeligere for sort at holde remis, hvis bare han kender de grundlæggende principper, som demonstreres i analysen.

Og her følger så analysen med kongen på g1:

[White “Bondeslutspil”] [Black “2 mod 1”] [Result “1-0”] [Annotator “Schou-Moldt,Thomas”] [SetUp “1”] [FEN “7k/7p/8/8/8/8/6PP/6K1 w – – 0 1”]{Med hvid i trækket og med kongen på g1 er stillingen vundet. Hvis sort er i
trækket holder Kg7 remis, da det svarer til udgangsstillingen med den hvide
konge på h1!} 1. Kf2 {Eneste træk der vinder} (1. Kf1 $2 {Er til gengæld
remis} Kg7 2. Kf2 Kf6 {Sort har fjernopposition, og kontrollerer de vigtige
felter g5-h5} 3. Kf3 (3. Ke3 Kf5 {Eller Ke5} 4. Kf3 (4. Kd4 Kf4) 4… h5 $1 {
Eneste træk der holder remis} (4… Kg5 $2 5. Ke4 Kg4 6. Ke5 Kg5 7. Ke6 Kg6 8.
h3 Kg5 9. Kf7 Kh4 10. Kg7 h5 11. Kg6 Kg3 12. Kxh5 Kxg2 13. h4 Kg3 14. Kg5 $18)
5. Kg3 Kg5 6. h3 h4+ {Kf5 holder også remis} 7. Kf3 Kf5 $11) (3. h3 h6 4. g3
h5 5. Ke3 Ke5 $11) 3… Kf5) 1… Kg7 2. Kf3 Kg6 ({Det er relevant at
undersøge hvorfor sort ikke kan tage fjernoppositionen ved at spille Kf7:}
2… Kf7 3. Kg4 Kg6 4. h4 $1 {Der er flere træk der vinder. Hvid kan med de
rigtige bondetræk tilbageerobre oppositionen} Kh6 (4… h6 5. Kf4 Kf6 6. g4)
5. Kf5) 3. Kg4 {Sort kan ikke nå frem til 5. række med kongen} Kh6 (3… Kf6
4. Kh5 Kg7 5. Kg5 Kf7 6. Kh6 Kg8 {Er trækomstilling til varianten med Kh6}) (
3… h6 4. Kf4 {Hvid vinder ved simpel flankering} Kf6 5. Ke4 Ke6 6. h4 Kf6 7.
g3 Ke6 8. g4 Kf6 9. Kd5 Ke7 10. Ke5 Kf7 11. Kf5 Kg7 12. Ke6 Kg6 13. h5+ Kg7 (
13… Kg5 14. Kf7 Kxg4 15. Kg6 $18) 14. Ke7 Kg8 15. Kf6 Kh7 16. Kf7 Kh8 17. Kg6
Kg8 18. Kxh6 $18) 4. Kf5 Kg7 5. Kg5 Kf7 (5… h6+ {Sort kan prøve at forsvare
sig med bonden på h6, men det er stadig tabt} 6. Kf5 Kf7 7. h4 Kg7 8. g4 Kf7
9. h5 Kg7 10. Ke6 Kg8 11. Kf6 Kh7 12. Kf7 Kh8 13. Kg6 Kg8 14. Kxh6 $18) 6. Kh6 {Den hvide konge er nu nået frem til h6. Gevinstplanen er, at spille
bønderne frem til h5-g5, og spille g6 når den sorte konge står på h8.}
Kg8 7.g4 Kh8 8. g5 Kg8 9. h3 $1 (9. h4 $2 Kh8 10. h5 Kg8 {Og nu er stillingen remis,
da den sorte konge står på g8} 11. g6 hxg6 12. hxg6 Kh8 13. g7+ Kg8 14. Kg6
$11) 9… Kh8 10. h4 Kg8 11. h5 Kh8 {Med kongen på h8 vinder hvid med g6} 12.
g6 hxg6 (12… Kg8 13. g7 Kf7 14. Kxh7 $18) 13. hxg6 Kg8 14. g7 Kf7 15. Kh7 1-0

Om det lige var kendskabet til principperne i dette bondeslutspil, der i sidste ende gjorde Jacob til Københavnsmester 2013, er nok at gå til kanten, men der er ingen tvivl om, at man ved at have en konkret viden om detaljerne i basisslutspil er godt rustet til at tage beslutninger om liv & død ved brættet!

Og så er det vel på sin plads at sige tillykke til Jacob med Københavnsmesterskabet 2013!

What every russian schoolboy knows!

Det er meget muligt, at skakspillet oprindeligt stammer fra Indien, men for enhver skakspiller i dag, så er Rusland skakspillets moderland! Det kan ikke være anderledes, da Rusland (og Sovjetunionen) i de sidste hundrede år har været altdominerende på den internationale skakscene. Den berømte “russiske skakskole” har sprøjtet verdensklassespillere ud på samlebånd, og nedenstående oversigt over de øverste 10 nationer i FIDE illustrerer dette med al tydelighed

chess_feds

Kilde: fide.com, January 2014

Selv har jeg aldrig været på skak-pilgrimsrejse til Rusland, og jeg er ikke sikker på om jeg nogensinde kommer det. I Danmark er de norske juniorer til Politiken Cup jo berygtede, men jeg har hørt at det skulle være vand ved siden af en tur til en Open dybt inde i Moder Rusland, hvor man godt kan få en snitter af en godt skolet lille dreng (eller pige)!

Og det er netop pointen – godt skolet! Det er noget som vi efter min mening i høj grad mangler herhjemme, og som nok har en stor andel i, at de danske talenter har svært ved at måle sig med de jævnaldrende konkurrenter på den internationale scene. Ikke siden Curt Hansen vandt junior-VM i 1984 har vi set et tilsvarende juniorresultat. Curt holdt ovenikøbet fast, og toppede med en 14. plads på verdensranglisten i maj 1992! Den eneste der i nyere tid har været i nærheden af dén præstation er naturligvis Peter Heine Nielsen, som i flere år lå i top 50.

Misforstå mig ikke, der er rigtig mange  engagerede juniortrænere rundt omkring i klubberne, og mange ildsjæle,  som brænder for at lære børn og unge at spille skak.  Men ildsjæle og engagement er ikke det samme som den grundige skoling, der er grundlaget for at kunne fostre dygtige skakspillere, som kan kæmpe med i toppen  helt fra juniortiden. Skakspillere, som har en klippefast teknik, et både dybt, bredt og principielt åbningskendskab, og ikke mindst en god arbejdsmoral. Læg dertil nogle velunderbyggede træningsmetoder og gode trænere, så er vi ved at have recepten på en succes!

Selvfølgelig dukker der ind imellem nogle store talenter op, som bliver IM (og nogle sågar GM) i en tidlig alder, men det er ikke på grund af et systematisk og veltilrettelagt børne- og juniorarbejde, snarere bare lidt tilfældigt. Og man kan vel med rette spørge sig selv om de ikke ville være blevet endnu bedre, hvis de var vokset op i  Rusland! Der kan være rigtig mange andre gode grunde til, at det er bedre at vokse op i Danmark end i Rusland, men nu taler jeg om det rent skaklige…

For et par uger siden sad jeg i en skakklub, og talte lidt om slutspil – tårnslutspil for at være mere præcis. Jeg havde arbejdet på et “grundkursus” i tårnslutspil til en håndfuld voksne skakspillere, som jeg havde fornøjelse af at skulle undervise et par dage senere, og nu sad jeg så sammen med 3-4 dygtige mesterspillere (2000 – 2200) , og hyggesnakkede lidt om emnet. Jeg satte for sjov skyld nedenstående stilling op på brættet, en helt elementær grundstilling i basis tårnslutspil, som findes i alle bøger om emnet.

philidor2

 Sort trækker og holder  remis

Desværre var jeg ikke overrasket, da ingen af de tilstedeværende kunne det, som “every russian schoolboy knows”, nemlig at finde det eneste træk som holder remis for sort! Prøv selv, ved du det? Eller kan du i det mindste regne det ud.  Det er klart, at man ved hjælp af eliminering hurtigt kan udelukke en del muligheder, og dermed måske finde trækket. Det interessante er om man efterfølgende også ved,  hvordan man så holder den fremkomne stilling remis…..

Fortvivl ikke, der er utallige eksempler på at selv stærke stormestre kan fejle:

Capablanca – Menschik, Hastings, 1929

capa-mens

Sort trækker og holder remis

Denne stilling er meget berømt, og er et sjældent eksempel på, at Capablanca godt kunne spille forkert i et slutspil! Vera Menchik spillede nu heller ikke imponerende, for i stillingen spillede hun 55…Ta6??, som er ét af de få træk der taber for sort! Nu kan hvid vinde med 56.Kf8+, Kg6 57.f7, Tb8+ 58.Td8, Tb7 59.Td6+ og hvid vinder, men Capablanca returnerede fejlen og spillede 56.Td7? Og nu var stillingen remis igen! Der kom 56…Ta8 57.Te7 Måske Capablanca her havde opdaget fejlen, og nu ville teste om Menchik ikke havde 57..Ta6?? Det havde hun så ikke! Sort gentager stillingen, men denne gang kommer hun i gryden  58.Kf8+ og Capablanca vandt med den nævnte variant.

Den berømte russiske skakskole kan dog også godt fejle:

Nepomniachtchi – Kamsky, FIDE World Cup, 2011

nepo-kansky

Hvid trækker og holder remis

Nepomniachtchi kendte tilsyneladende ikke partiet Capablanca – Menchik, eller også havde han bare glemt den basale tekniktræning, for i stillingen spillede han 64.Ta8??, som taber på stedet (64.Ta3 eller 64.Ta2+ holdt remis). Kamsky var ikke ligeså flink som Capablanca, og der kom ingen “second chance” efter 64…Kf8! og sort vandt efter samme opskrift som Capablanca.

Der er mange point at hente i turneringer, ikke bare for stormestre, men også for os andre meget mindre mestre! I en turnering for nylig fik jeg denne stilling på brættet:

Schou-Moldt – Ohavy, CXU Nytår, 2013

tsm-ohay

Sort trækker og holder remis

Stillingen er remis, hvis bare sort kan komme til at give skak i nakken, da det ikke er muligt for hvid at gøre fremskridt. Derfor er der flere træk i stillingen som holder remis, f.eks. c2 eller Tb1. Sort kendte dog ikke sin Philidor, og spillede i stedet for 48…Ta3??, der taber med det samme til 49.g6! Det skyldes den grundregel, at hvis bonden står på c, d, e eller f-linien, så kan sort ikke forsvare sig passivt, hvilket han med bonden på c3 nu er tvunget til. Partiet sluttede hurtigt 49…hxg6 50.Kxg6, Ta8 Sort er nødt til at forsvare sig mod mat i bunden 51.Tg7+, Kh8 52.Th7+, Kg8 53.f7+, Kf8 54.Th8+ 1-0

Det er bare med at få gang i slutspilsstudierne, da der ligger mange point derude og venter på dén som vil investere lidt blod, sved og tårer. Det er aldrig for sent at blive en “russian schoolboy” – Давай!

(Løsningen til det første diagram: Det eneste træk der holder remis for sort er Te1!)