2. runde rapport: Indien – Danmark

Efter den meget overkommelige modstander i 1. runde, så var modstanderen i 2. runde af en helt anden kaliber, nemlig det 5. seedede hold fra Indien. De stillede op i stærkeste opstilling, hvilket bl.a. indbefattede GM Dronavalli Harika på førstebræt, som pt. er nr. 12 på verdensranglisten for kvinder. De tre næste brætter var ikke mindre imponerende, så vore samlede forventede score i matchen var 0,37 – det siger lidt om styrkeforskellen!

Nu er vi jo ikke taget til OL for at samle på ærefulde nederlag, så derfor var vores udgangspunkt at vi skulle spille for et godt resultat, og ikke bare for en god præstation.

Før runden var vi klar til at indtage Det Indiske Hus!

Før runden var vi klar til at indtage Det Indiske Hus

Det danske hold klar til kamp mod de indiske storfavoritter

Det danske hold klar til kamp mod de indiske storfavoritter

Lad det være sagt med det samme – det blev ingen nem match, og vi fik ikke indtaget Det Indiske Hus.

Marie sad over, så Miriam spillede sin første kamp i turneringen på 3. bræt, og det er ikke nemt at starte med sort mod en stærk IM’er. Hun var også den første som fik lidt problemer efter en unøjagtighed i åbningen, men kæmpede længe for at holde sammen på det. Sandra fik en lidt presset stilling mod Harika, det koster som regel tid på klokken, og heller ikke hun kunne holde sammen på det i længden. Thomine fik sin forberedelse ind, dog i en ny åbning som hun ikke har nogen erfaring i, men spillede frisk til, og var længe godt med i partiet. Op mod tidnøden gik det dog galt, og i en lidt dårligere stilling prøvede hun at slå sig fri, uden den store succes. Så lige efter tidskontrollen var vi bagud 0-3.

Så skulle man tro, at det er ligegyldigt om man taber 0-4 eller ½-3½, men det er ingenlunde tilfældet – der er en verden til forskel på at få et “æg” eller et halvt point.

Heldigvis havde Esmat spillet et rigtigt godt parti mod IM Sachdev, ikke at nogle af spillerne havde spillet fejlfrit, men Esmat havde udstrålet god energi hele partiet, og det havde også udmøntet sig på brættet, hvor Sachdev klart følte sig presset, og brugte meget tid. Op mod tidnøden fik Sachdev fat i lidt, men Esmat holdt sammen på stillingen. Vi kommer ind lige efter tidskontrollen:

[Event “OL Tromso 2014”]
[Date “2014.08.03”]
[Round “2”]
[White “Guindy, Esmat”]
[Black “Sachdev, Tania”]
[Result “1/2-1/2”]
[WhiteElo “2074”]
[BlackElo “2418”]
[Annotator “Schou-Moldt,Thomas”]
[SetUp “1”]
[FEN “4r2k/6b1/7p/1pp2p2/5P2/1P1Rr1PP/8/3R2NK w – – 0 41”]
{Sort har initiativet og kan skabe en fribonde på dronningfløjen, men med
præcist spil kan hvid godt holde stillingen} 41. Kg2 Rxd3 42. Rxd3 c4 43. bxc4
bxc4 44. Rd5 {Det virker lidt farligt at gå efter f-bonden, da tårnet er
lidt offside på f5, og den sorte c-bonde hurtigt kan blive farlig.} Rc8 45.
Ne2 (45. Rd2 {er nok mere præcist for at blokere bonden med Tc2} c3 46. Rc2
Rb8 47. Nf3 Rb2 48. Ne1 {Og det er svært at se hvordan sort kan vinde når
den hvide konge kommer til d3 om lidt}) 45… c3 46. Rxf5 c2 47. g4 $6 {Lidt
upræcist, men tilsyneladende holder stillingen alligevel} (47. Kf3 $142 Rc3+
48. Ke4 $1 {Og det er svært at se hvordan sort skal komme videre} (48. Kg4 Re3
49. Nc1 Re1 50. Nb3 Rb1 51. Rc5 {er som i partiet, h-bonden bliver byttet}))
47… Re8 $1 {Nu går Kf3 jo ikke pga Txe2!} 48. Nc1 Re1 {Ld4 havde nok testet
hvid mere} 49. Nb3 {Hvids idé er, at ofre springeren for c-bonde og bytte
h-bonden med en remisstilling} Re2+ 50. Kf3 Rh2 51. Kg3 Rd2 52. Rc5 Rd3+ 53.
Kh4 Rxb3 54. Rxc2 {Sort kan ikke forhindre afbytning af h-bonden} Rf3 55. Rc4
Kh7 56. g5 Rxf4+ 57. Rxf4 hxg5+ 58. Kxg5 Bh6+ 1/2-1/2


Et vigtigt halvt point, og rigtig godt kæmpet af Esmat!

Indien – Danmark 3½-½

1. GM Dronavalli Harika – WFM Sandra De Blecourt Dalsberg  1-0
2. IM Tania Sachdev – WFM Esmat Guindy ½-½
3. IM Eesha Karavade – Miriam F. Olsen 1-0
4. WGM Mary Ann Gomes – WFM Thomine Stolberg-Rohr 1-0

En godkendt indsats mod et af de stærkeste hold i turneringen.

I næste runde skal vi spille mod Skotland, som er seeded nogle pladser højere end os. De har dog en GM på førstebræt, mens de resterende spillere er jævnbyrdige med vores. Vi forventer derfor en lige match, som vi spiller for at vinde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *