6. runde rapport: Danmark – Tunesien

Torsdag var turneringens første fridag, og det var meget passende efter 5 runder. Det er krævende at spille Skak-OL, med forberedelser, efteranalyser, osv., og da dagene er meget rutineprægede skal man også passe på ikke at få lejrkuller.

På fridagen var vi derfor på en god vandretur på det lokale fjeld sammen med det meste af herreholdet, samt special guests Nikolaj Mikkelsen og Søren Bech Hansen. Det var en hård tur (især for landstræneren), men det var det hele værd, da udsigten over Tromsø området var utrolig smuk. Nogle fra gruppen tog også turen ned på gåben, mens andre tog den berømte “fjellheis”.

Kvindelandsholdet  i den friske, norske fjeldluft

Kvindelandsholdet på vandretur i den friske, norske fjeldluft. Udsigten ud over Tromsø var fantastisk.

Ligeså godt det er med en fridag, ligeså godt er det at komme igang igen med turneringen. Efter de første 5. runder er turneringen og rutinerne begyndt at sætte sig, og præststationen & stemningen på holdet efter de første 5. runder kan være af stor betydning for det videre forløb i turneringen. Holdånden er virkelig god, selvom vi naturligvis har haft et par skuffelser undervejs, men det er kun godt: Vi har ambitioner om at præstere godt, så det er helt naturligt & sundt at være lidt skuffet når man taber de tætte kampe!

I 6. runde skulle vi møde Tunesien – et hold som på papiret var betydelig dårligere end os, og man kunne derfor kalde det en “must-win” match. Det skal man selvfølgelig være forsigtig med til et Skak-OL, da spillere fra nogle nationer nemt kan være underratede, og desuden er der altid nogle som sprænger rammerne & deres ratingtal til sådan en turnering.

Ikke desto mindre er man nødt til at påtage sig ansvaret og favoritværdigheden ind imellem, og sige højt: Hvis vi ikke vinder denne match er det en kæmpe skuffelse, fordi vi har bedre spillere på holdet. Man kan ikke pakke alt ind i “hvad nu hvis” og “de er også underratede”. Så derfor var oplægget til matchen krystalklart: Den skulle vindes. Og den skulle  vindes sikkert – ikke noget med at det hele hang på sidste parti i den 5. time. Samtidig var der naturligvis ikke tale om, at vi undervurderede modstanderne, og spillerne blev derfor bedt om at forberede sig på samme måde, som hvis vi skulle møde et betydeligt stærkere hold: Grundige åbningsforberedelser, god gameplan, høj koncentration!

I den forbindelse er det en fornøjelse at se det gode samarbejde der er i truppen omkring forberedelserne. De enkelte spillere tager selv ansvar for deres forberedelser, og hjælper gerne hinanden. Desuden er dén spiller der sidder over et ektra aktiv i forhold til at hjælpe én eller flere spillere. Min eneste opgave mht forberedelserne er derfor, at sikre mig at spillerne ved hvad de vil, evt. give dem lidt input og sparring – og så ellers give dem arbejdsro! Et god eksempel var her op til 6. runde, hvor Sandra fik sin første fridag. Hun havde lavet en komplet åbningsfil klar til Thomine, som derfor bare kunne gå direkte igang med forberedelsen.

Matchen blev desværre helt unødvendig dramatisk, omend der ikke var noget som pegede i  dén retning efter de første par timers spil. Da jeg ankom til spillesalen lidt over kl. 16, så lignede det den forventede, sikre sejr med 3½-4 point til Danmark. Marie havde udspillet sin modstander i åbningen og sågar vundet en kvalitet, og et afgørende angreb så ud til at være lige om hjørnet. Miriam havde ligeledes udspillet sin modstander, og havde noget der lignede en strategisk gevinststilling. Thomine og Esmat stod til gevinst, hvilket de begge kort efter konverterede til hele point. Thomine vandt dermed for tredje runde i træk!

Så begyndte det at gå lidt den forkerte vej hos Marie, hvor modstanderen fik nogle kontramuligheder, omend Marie stadig stod til gevinst. Begge de sidste to partier sejlede hen mod den farlige gensidige tidnød, og pludselig gik det galt i dem begge.  For at afbløde modstanderens modspil byttede Marie dronninger, men det resulterede i en meget uklar stilling, trods en kvalitet for en bonde – tårn og løber har det ofte svært mod et løberpar, som kan understøtte en fribonde.

Miriams modstander havde fået befriet sig fra sin forkrampede stilling, og en springer der havde været lukket ned det meste af partiet var kommet til live. I det næstsidste træk før tidskontrollen overså Miriam en mellemskak og det kostede dronningen & dermed partiet. Ved siden af så Maries stilling meget klam ud, hvor hvids løberpar fuldstændig dominerede stillingen, og ganske snarrådigt tilbød hun remis. Mod en mere rutineret modstander var dét nummer aldrig gået, da de 40 træk netop var nået , og hun derfor i ro og mag kunne have kigget på stillingen, og set at 41. Lg7! havde givet en stilling hun aldrig kunne tabe, faktisk var der reelle gevinstchancer trods et uligefarvet løberslutspil. I stedet for modtog hun næsten med det samme remistilbuddet, og den meget, meget vigtige matchsejr var sikret. Ros til Marie for den hurtige beslutning om et remistilbud!

Det som skulle – og efter partiernes forløb også burde – have givet en stensikker sejr, endte med den smallest mulige matchsejr på 2½-1½. Og som de sidste 10-15 minutter af matchen forløb, så må vi være ærlige at sige: Det skal vi være glade for!

Danmark -Tunesien 2½ – 1½

WFM Esmat Guindy – WFM Amina Matoussi 1 – 0
WFM Marie Frank-Nielsen – WCM Amira Marzouk ½ – ½
Miriam F. Olsen – WFM Najla Krifa 0 – 1
WFM Thomine Stolberg-Rohr – WCM Safa Ben Said 1 – 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *