4. runde rapport: Danmark – Jordan

Her fremme ved 4. runde er den daglige rytme ved at sætte sig: Morgenmad ved 9-tiden, så bliver brætparringerne offentliggjort ca. kl 10, og spillerne har herefter et par timer med forberedelse til dagens parti. Frokosten indtages i små grupper, men altid omkring 12 – 12.30, og kl. 13.20 er der fælles afgang til spillestedet. Det ligger kun godt 5 minutters gang fra vores hotel, men jeg synes det er rart at være ved brætterne i god tid, så man lige kan få “akklimatiseret sig” før partiet går igang og f.eks. få hyggesnakket lidt med de danske arbitere.

Kl 14.00 starter runden og alle partier sættes igang på samme tid. Hvis man ikke sidder ved brættet ved rundestart, så taber man partiet med det samme pga. reglen om nul-tolerance.

Jeg tager typisk lidt billeder før og lige efter starten af runden (man må fotografere de første 10 minutter), og så går jeg en lille rundtur i spillehallen, bl.a. for at se hvordan holdet i åben række er kommet fra start, og naturligvis for at kigge på starten af alle de interessante møder mellem skakkens absolutte verdensstjerner, som der fra nu af og resten af turneringen vil være at finde hver dag. Så går jeg tilbage til vores match, og ser hvordan spillerne er kommet fra land. Herefter går jeg tilbage til hotellet, og følger partierne live en times tid, og herefter går jeg tilbage til spillestedet for at følge de sidste par timer og dermed afslutningen på vores match.

Miriam er kommet ind i sin forberedelse, og det er jo altid en god start!

Miriam’s parti  mod Jordan blev en dramatisk affære.

 

Så til referatet af dagens match mod Jordan.

Efter gårsdagens ærgelige nederlag mod Skotland var det vigtigt for holdet at rejse sig igen med det samme. Jordan er dog bestemt ikke noget dårligt hold, men på papiret var vi svage favoritter.

Efter åbningen så alting fint ud, Sandra havde helt som planlagt spillet samme åbning som mod Skotland, Marie havde sort mod London-systemet, og vi havde kigget på en opstilling med et hurtigt e5, der er fint for sort og giver en lidt mere dynamisk stilling. På bræt 3 var Miriam kommet ind i sin forberedelse, og stod rigtig godt kort inde i åbningen, og Thomine var ligeledes kommet ind i sin forberedelse – Lf5 varianten i symmetrisk engelsk (på holdet kaldet “Schandorff-varianten”).

Derfor var jeg fuld af fortrøstning, da jeg efter en halv times tid tog tilbage mod hotellet, kun for at konstatere, at live-transmissionen af vores match ikke virkede. Så fulgte jeg i stedet for med i herreholdets match, og lidt før kl 16 gik jeg så tilbage til spillesalen.

Sandra havde en fin stilling, hvor intet var afgjort endnu, men resten så lidt mere tvivlsomt ud: Marie havde valgt en opstilling med e6 i stedet for det planlagte e5, og havde fået en ret passiv stilling. Mariam stod rigtig godt, men pludselig satte hun en bonde i slag, og på 4. bræt var jeg ikke helt glad for Thomines stilling, hvor modstanderen så ud til at have et farligt initiativ. Det var en match på vippen, som jeg havde forudset og lidt frygtet. Var gårsdagens skuffelse glemt af holdet, eller ville den stadig sidde lidt i spilerne?

Den næste halvanden times blev dramatisk:

Jeg syntes at Maries stilling blev værre og værre, modstanderen fik stablet et faretruende angreb på benene, og jeg var ret sikker på at vi ville tabe dette bræt. Sandra holdt stadig stillingen flydende, men jeg mente dog at hun stod lidt bedre, og nok skulle score point. Miriam undervurderede tilsyneladende sin modstanders modspil, og pludselig var en meget fordelagtig stiling forvandlet til en katastrofe, hvor modstanderen fik farlig en b-bonde, der syntes ustoppelig. Thomine havde dog tilsyneladende kontrol med stillingen.

På dette tidspunkt var jeg nødt til lige at gå en tur i gården (bogstavelig talt, da toiletterne er festivalvogne som står udenfor), og da jeg kom tilbage var Maries parti lige blevet færdigt. Turneringslederen stod henne ved brættet, og da jeg gik derhen var jeg sikker på at Marie havde tabt. Der stod dog ½ på noteringspapiret og jeg blev både forvirret og glad: hvad i alverden var der sket? Det viste sig, at Marie havde fornemmet usikkerhed hos modstanderen, og derfor tilbudt remis. God beslutning!

Så kunne jeg se, at Thomine sad og spejdede efter turneringslederen, der jo stadig stod henne ved Maries bræt, og jeg troede der var sket en uregelmæssighed og bad ham gå derhen. Imens jeg lige kort talte med Marie kunne jeg se, at Thomine pegede hen på os. Jeg gik derhen, men forstod ikke med det samme hvad der foregik – jeg troede hun spurgte hvad Maries parti var endt! Det var først da Thomine bestemt sagde til mig “Can I offer a draw” at det gik op for mig hvad der skete (så meget for at være cool i sin første “captain-action”!). Jeg kiggede hurtigt ned af brætterne: Sandra stod til gevinst, Miriams stilling var tabt og Thomine havde det, som jeg vurderede som et vundet bondeslutspil. “You play on!” sagde jeg med min myndige holdkaptajn-stemme (nu havde jeg genfundet min coolness), og det gjorde hun så – og vandt! Så vandt Sandra, og de 2½ & matchsejren var hjemme!

Tilbage sad Miriam med et tykt tabt tårnslutspil, men hun spillede den eneste chance der var, modstanderen stivnede  i den begyndende sidste tidsnød, pludselig fik Miriam forvandlet til en dronning, og modstanderen måtte give en evigskak med to tårne på 2. række – en vanvittig remis, og 3-1 var en kendsgerning.

Rigtig godt og meget vigtigt at komme tilbage efter skuffelsen i 3. runde….som vi nu allerede har glemt! I 5. runde møder vi ICCD, som er det internationale døve-hold . De er seeded én plads over os, så det bliver igen en meget tæt kamp, hvor vi går benhårdt efter en matchsejr!

 

Danmark – Jordan 3 -1

WFM Sandra de Blecort – WIM Lougain Dahdal 1 – 0

WFM Marie Frank-Nielsen – WIM Natalie Fuad Kamel Jamaliah ½-½

Miriam F. Olsen – WFM Alshaeby Boshra ½-½

WFM Thomine Stolberg-Rohr – Alshaeby Razan 1 – 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *