11. runde rapport: Mexico – Danmark

Efter de to hårde matcher mod Tjekkiet og Israel, hvor ihvertfald den sidste ikke gav helt udbytte efter fortjeneste, så havde vi alle godt af en fridag før sidste runde, så vi kunne samle energi og slutte godt af.

Den 11. og sidste match mod Mexico var på papiret en tæt match. Mexico var seeded 5 pladser over os, så ratingmæssigt var det helt jævnbyrdigt. Derfor var gameplanen helt klar: vi skulle “bare” have 2½, og slutte turneringen af med en sejr.

Runden startede allerede kl. 11 (alle andre runder var startet kl 14) pga. afslutningsceremonien torsdag aften, og det betød også at den normale rytme med forberedelser var anderledes, da brætparringer først var klar onsdag aften efter kl. 22.

Vi kom fint fra åbningerne i alle partier, men så begyndte det at gå galt: Esmat kom galt afsted med hvid i en Benoni, og pludselig havde Sandra overset et træk i en kombination, og skulle til at løse nogle svære problemer. Esmats stilling var ikke til at redde, men Sandra kæmpede videre i en dårlig, og nok tabt stilling.

Heldigvis havde Thomine fået godt fat i sit parti, og hun ofrede både kvalitet, og siden yderligere en officer, for at sætte modstanderen mat. Hendes modstander fandt ikke det bedste forsvar, og så var det slut. 1-1, og en god afslutning på turneringen af Thomine.

Sandras modspiller gik galt i forviklingerne, og så fik Sandra chancen for at afvikle til et slutspil med to tårne mod dronning, og et par bønder hver. Det ligende en stilling, som vi ikke kunne tabe, og selvom mexicaneren prøvede, og prøvede, så var stillingen remis – faktisk var det Sandra der om nogen kunne vinde. En sand “Miracle”-redning af Sandra, og et vigtigt halvt point, både for holdet og for Sandra.

Miriam spillede  et utroligt flot parti, som var en ren positionel udspilning, og til sidst en fin teknik. Se nederst for at gennemspille Miriams parti.

Vi vandt derfor med 2½-1½. En fuldt fortjent sejr, og rigtig god afslutning på turneringen for holdet!

Mexico – Danmark 1½ – 2½
WIM Ivette Garcia Morales WFM Sandra De Blecourt Dalsberg ½ – ½
WIM Diana Carime Real Pereyra – WFM Esmat Guindy 1 – 0
WCM Citlali Duran Juarez – Miriam F. Olsen 0 – 1
Gisela Roque Sola – WFM Thomine Stolberg-Rohr 0 – 1

 

[Event “WCO201402”]
[Site “Tromso”]
[Date “2014.08.14”]
[Round “11.3”]
[White “Duran Juarez, Citlali”]
[Black “Olsen, Miriam F”]
[Result “0-1”]
[ECO “B24”]
[WhiteElo “1982”]
[BlackElo “2019”]
1. e4 c5 2. Nc3 Nc6 3. Bb5 Nd4 4. Nf3 g6 5. Nxd4 cxd4 6. Ne2 a6 7. Ba4 Bg7 8.
O-O e6 9. d3 Ne7 10. Qe1 b5 11. Bb3 d5 12. f3 O-O 13. Qg3 Nc6 14. Bf4 Ra7 15.
Rae1 dxe4 16. fxe4 Na5 17. Be5 Nxb3 18. cxb3 Bxe5 19. Qxe5 f6 20. Qg3 e5 21.
Rc1 Rc7 22. b4 Rff7 23. Qh4 Kg7 24. Rc5 Rxc5 25. bxc5 b4 26. g4 h6 27. Nc1 Qd7
28. h3 Qb5 29. Qg3 Qxc5 30. Nb3 Qd6 31. Rc1 Rc7 32. Qe1 Rxc1 33. Qxc1 Be6 34.
Nc5 Bf7 35. Nb7 Qd7 36. Nc5 Qc6 37. Kf2 Qc8 38. Kg2 a5 39. Nb3 Qxc1 40. Nxc1 h5
41. gxh5 g5 42. a3 bxa3 43. bxa3 Kh6 44. Kg3 Kxh5 45. Ne2 Bb3 46. Kf2 Kh4 47.
Ng3 Bc2 48. Nf5+ Kxh3 49. Ke2 g4 50. Kd2 Bxd3 51. Kxd3 g3 0-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *