10. runde rapport: Danmark – Israel

Matchen i 10. runde mod det stærke israelske hold blev på mange måde de spildte muligheders match. På papiret var vi ligesom i gårdsdagens match mod Tjekkiet ikke levnet mange chancer for point, men undervejs så det rigtig godt ud, og det lignede faktisk at vi sågar kom tæt på at vinde matchen!

Der var en rigtig god stemning på holdet før matchen, selvom trætheden så småt er ved at indfinde her mod slutningen af en lang turnering, men udsigten til at spille mod endnu et stærkt hold, samt Sandras mulighed for at score en WIM-norm med en gevinst, var med til at give et godt energi-boost.

Igen kom alle fint ud af åbningerne, og efter 2½ times spil var jeg meget optimistisk. Marie stod ikke så godt, men der var fint liv i de andre partier. Desværre så kendte vi ikke vores besøgstid i dag. Miriam trådte forkert i en stilling med en kvalitet mere. Modstanderen fik pludselig en farlig fribonde, som kostede en officer og til sidst partiet. Thomine havde gang i en voldsom kongeinder, og i tidnøden op mod de 40 træk fik hun flere muligheder for spændende fortsættelser, men modstanderen kom først til kongen, og så var vi bagud 0-3, fra stillinger som med lidt held i sprøjten kunne havde givet os en føring på 2-1.

Tilbage sad Sandra og kæmpede for at vinde og dermed for at score en WIM-norm. Igen spillede hun et parti på højt niveau,  og hun spillede kompromisløst, men kontrolleret på gevinst i dag. Da muligheden for en smart kombination opstod slog hun til, og endte med en stilling med en bonde over. Det var gode praktiske chancer, men IM Klinova forsvarede sig bravt, og selvom Sandra spillede partiet helt ud måtte hun “nøjes” med en halv.

Resultatet blev derfor et nederlag på ½ – 3½, som ikke tegner et helt retfærdigt billede af matchens forløb, men det er nu engang sådan i skak, at selvom processen har været god, så er det resultatet der tæller – ihvertfald i en turnering!

Imorgen er det fridag, og så spilles sidste runde på torsdag kl. 11. Her er modstanderen Mexico, og dermed har vi mødt hold fra kontinenterne Afrika, Asien, Europa, Nord- og Sydamerika, fra Mellemøsten, samt fra subkontinentet Indien!

Mexico er seedet tre pladser over os, så det bliver en tæt kamp!

Herunder kan Sandras parti fra i dag spilles igennem.

[Event “OL Tromso 2014”]
[Site “Tromso”]
[Date “2014.08.12”]
[Round “10.5”]
[White “De Blecourt, Sandra”]
[Black “Klinova, Masha”]
[Result “1/2-1/2”]
[ECO “A41”]
[WhiteElo “2122”]
[BlackElo “2312”]1. d4 d6 2. c4 e5 3. d5 Be7 4. Nc3 a5 5. h3 Nd7 6. Nf3 Nc5 7. e4 f5 8. exf5
Bxf5 9. Be3 b6 10. g4 Bg6 11. Bxc5 bxc5 12. Qa4+ Qd7 13. Nb5 Bd8 14. Bg2 Nh6
15. Nxe5 dxe5 16. d6 e4 17. dxc7 O-O 18. cxd8=Q Raxd8 19. O-O Qd2 20. Rad1 Qxb2
21. Rxd8 Rxd8 22. Qxa5 Nf7 23. a3 Qe2 24. Re1 Qxc4 25. Bf1 Qd5 26. Nc3 Qe6 27.
Qxc5 Ne5 28. Be2 Qd6 29. Qxd6 Rxd6 30. Rd1 Nd3 31. Kf1 Kf8 32. Bxd3 exd3 33. f4
Ra6 34. f5 Bf7 35. a4 g6 36. fxg6 Bxg6 37. Ke1 Rf6 38. Rd2 Rc6 39. Nd1 Ra6 40.
Nb2 Kg7 41. Rf2 Rc6 42. Rd2 Rc1+ 43. Kf2 Rh1 44. Kg3 Rc1 45. Kf4 Kf6 46. h4 h6
47. g5+ hxg5+ 48. hxg5+ Kg7 49. a5 Ra1 50. Nxd3 Ra4+ 51. Kf3 Ra3 52. Ke3 Rxa5
53. Nf4 Ra3+ 54. Kf2 Bf5 55. Rd6 Ra7 56. Nh5+ Kg8 57. Ke3 Bb1 58. Kf4 Kh7 59.
Rh6+ Kg8 60. Nf6+ Kf7 61. Nd5 Ra5 62. Rf6+ Kg7 63. Rd6 Ra7 64. Rb6 Bg6 65. Ke5
Bf7 66. Rd6 Ra5 67. Kd4 Rxd5+ 1/2-1/2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *