Er dit glas halv fyldt eller halv tomt?

halvfyldtglasOrdsproget om at “se glasset som halv fyldt eller halv tomt” anvendes ofte som en metafor for at beskrive optimisme vs. pessimisme, om at se muligheder i stedet for begrænsninger og om at have et generelt positivt syn på tilværelsen.

Som indbygger i et land i den priviligerede del af verden, så skulle man være noget af et skarn for ikke hver dag at være taknemmelig for dette lykketræf af en tilværelse, men da det hurtigt kan blive et emne, der vokser ud af mine hænder, så vil jeg nøjes med at bruge metaforen til at beskrive mentaliteten inden for den begrænsede verden, der hedder skak!

Lad os starte med at se en stilling fra partiet FM Jakob Aabling-Thomsen – GM Jacek Gdanski fra 4. runde i den nyligt afsluttede Malmø Open. Det er et opgør på bræt 2, og begge spillere har 3/3 før denne sidste “hurtigskak”-runde (55 min + 5 sek til hele partiet)

aabling-gdanski

Sort har lige spillet 14…d4 og tilbudt remis. Hvid er 35 minutter foran på uret, og på brættet ligner det en stilling, hvor alle tre resultater er i spil. Trods den store fordel på uret, så er der nok mange, der ville tage imod remistilbuddet. Jakob tøvede ikke længe, og spillede 15.Sd1 – ingen remis i dag! Jakob har jo slået mange GM’ere, og derfor har han ingen unødig og irrationel frygt for de to foranstillede bogstaver, og i mine øjne var beslutningen 100% korrekt, stillingen og ikke mindst tidsfordelen taget i betragtning. I partiet fik hvid fine muligheder i de opståede komplikationer, men i sidste ende trak Gdanski det længste strå, da partiet endte i lyn-lotteri med 5 sekunders tillægstid 0-1

Et ærgerligt nederlag? Overhovedet ikke. Jakob reflekterede selvfølgelig efter partiet lidt over, om det havde været den rigtige beslutning, men jeg tror han hurtig kom frem til, at det var det! Hvis man har nogle ambitioner med sin skak og iøvrigt godt kan lide at vinde, så skal man ikke forære halve point væk bare fordi modstanderen har 150 mere i ELO!

Enhver skakspiller bør forholde sig til følgende: Hvis jeg spiller to partier, vinder det ene og taber det andet, er mit glas så halvt fyldt eller halv tomt? Overskygger min glæde ved at vinde, min ærgelse ved at tabe?

Ikke fordi det ene nødvendigvis er bedre end det andet, men det er en vigtig indsigt at have om sig selv, når man skal analysere de beslutninger man tager under et parti, for de vil temmelig sikkert blive influeret af om man “tør at vinde” ved at “turde at tabe”!

Vi springer til Skakligaens 3. runde opgør mellem Skakforeningen ØBRO og Brønshøj, og mit eget parti, hvor jeg havde hvid mod Christian Furrer:

tsm-furrer01

Sort har lige slået en bonde med 27…Sxg5 og fulgt op med et remistilbud. Jeg vurderede, at jeg stod lidt i overkanten, da sort efter mit næste træk Lc4 nok er nødt til at bytte sin løber for springeren, så jeg spillede videre med 28.Lc4. Spørger man computeren, så siger den, at stillingen er helt lige, men det er alene en efterrationalisering af akademisk interesse. Partiet fortsatte, og efter 37 træk opstod følgende stilling med hvid i trækket:

tsm-furrer02

Objektivt, så er det sidste chance for hvid til at trække i nødbremsen, og efter 38.Lxb3, Txb3 39.Txa5 er tårnslutspillet dødt remis. Jeg var dog af den opfattelse, at den hvide løber var super god, og at jeg derfor havde fine gevinstmuligheder, så derfor 38.Lg8?! Stillingen er stadig remis, men det er faktisk hvid som skal spille præcist for at holde blancen. Det gik op for mig nogle få træk senere, men det lykkedes ikke for mig at omstille mig mentalt og finde det rigtige forsvar, så efter 53 træk blev det 0-1

Et ærgerligt nederlag? Well, det er altid skidt at tabe et parti i en holdkamp, når det ikke er “nødvendigt”, og især hvis det er en match, hvor holdet får store tæsk (vi tabte 1½-6½), men efter partiet holdt jeg fast i, at jeg ikke kunne have handlet anderledes: Jeg troede jo at jeg stod bedst, så hvorfor skulle jeg tage remis bare fordi det var bekvemt?

 

Tilbage til Malmø Open, og mit parti i 3. runde, hvor jeg havde sort mod Stefan Håkonsson, der havde ca. 2000 i ELO:

hakonsson-tsm01

Efter at sort har stået rigtig godt undervejs, så er vi endt i denne stilling på vej ind i den “evige tidsnød” – og det er den grimme af slagsen med kun 5 sekunder pr træk. Hvid er ovenikøbet lidt bedre på uret, og tilbyder remis. Helt fair, naturligvis, stillingen er nok remis med bedste spil, omend sort har lidt praktiske muligheder. Hvorfor tage en chance? Jeg overvejede det ikke et sekund og spillede videre. 5-6 træk senere så stillingen pludselig sådan ud:

hakonsson-tsm03

Og efter yderligere et par træk gav hvid op. 0-1

Lige efter partiet var min modstander lidt oprørt og naturligvis ærgerlig over, at han havde tabt noget, som han mente var remis, men han faldt hurtigt ned, og vi blev enige om, at vi havde udkæmpet et hårdt slag, hvor der kun kunne stå én mand tilbage! “There can be only One”…. Og sådan fik jeg en ny, svensk skakven, der ligesom jeg, ser sit glas som halv fyldt!

 

Kalenderquiz – 24. december

Den sidste opgave i Kalenderquiz’en er lidt speciel: Hvid trækker, men sort holder remis! Dvs. opgaven er løst korrekt, hvis man finder hvids bedste førstetræk, og herefter holder remis for sort!

24dec

Kalenderquiz – 23. december

Den næstsidste opgave i Kalenderquizzen er fundet af Paul Brøndal, og er et smukt studie af V. Bron.

Hvid trækker og vinder

 

23dec

1 2 3 10