Om

Thomas

Dette er mit bidrag til den næsten endeløse strøm af information i det enogtyvende århundrede. Det er en personlig blog, den er ikke-arbejdsrelateret, og er uafhængig af politiske, religiøse, organisatoriske og kommercielle interesser. Kort sagt: Alt hvad man kan læse her er alene et udtryk for mine egne holdninger og synspunkter!

Jeg er udmærket klar over, at jeg på den universelle skala kun skal opholde mig her på jorden i et ubetydeligt tidsrum, men fra min egen oplevelses udgangspunkt, så virker det som om hver dag er et overflødighedshorn af muligheder for at udforske livet. Dette kan sikkert forklare, hvorfor jeg alt for ofte får alt for lidt søvn!

Jeg har mange interesser, men skak er helt sikket én af de største. På mange måder imiterer skak livet (eller omvendt!), og indlæggene i denne blog vil derfor med overvejende sandsynlighed kredse en hel del om dette emne.

Thomas Schou-Moldt, januar 2014